Klik for flere varer.
No products were found.
Søg i artikler

FAQ: Chill Tasker & Rygsække

9983
Elsker485

Hvordan fungerer en taske kodelås?

Når kode kombinationen på de tre drejehjul står i korrekt åben position (fabriksindstilling: 0-0-0), kan skydeknappen skydes til siden for at frigøre låsepalen der går igennem lynlås pullernes øje. I denne tilstand kan de to lynlås pullere dermed enten indsættes og/eller fjernes fra kodelåsen.

I åben tilstand indsættes/klikkes de 2 lynlås pullere ned i kodelåsen, hvorefter hjulene drejes til en vilkårlig position, således låsemekanismen låses. Vær obs på ikke at dreje kode hjulene før skydeknappen er nået helt tilbage på plads, da du jo i så fald ellers kan få ændret din kode (se længere nede).

Det er ikke muligt at indsætte lynlås pullerne i kodelåsen, hvis de tre drejehjul ikke står i den korrekte åbne posistion først. Dette forhindrer ligeledes, at man får låst kodelåsen uden at kunne huske eller kender koden.

Jeg kan ikke åbne kodelåsen på min Chill Stealth rygsæk?

Det var ikke så godt, men der er håb forude! Har du glemt koden eller utilsigtet fået indstillet en anden kode (så knappen dermed ikke kan skydes ud), så findes der heldigvis en udelukkelsesmetode til at finde frem til den aktuelt indstillet kodelås kombination igen.

På Youtube ligger der flere forskellige videoer som viser hvordan man nulstiller/identificerer sin indstillet kode på alle kufferter / tasker der benytter disser typer kodelås systemer.

Omend noget svingende kvalitet, så er denne umiddelbart blandt de bedste videoer:


Når du har identificeret koden og åbnet den, kan du på normalvis indstille en ny kode hvis ønsket (se næste spørgsmål).

Når du i det daglige betjener kodelåsen, så pas på du i farten ikke drejer kode hjulene før skydeknappen er nået helt tilbage på plads, da du jo i så fald ellers kan få ændret din kode. Det er typisk sådan man utilsigtet har fået ændret koden!

Et lille tip til valg af kode man nemt kan huske, kunne være at bruge sin højde ;-)


Hvordan laver jeg en ny kodelås kode på Chill Stealth tasken?

Kodelåsen er fra fabrikken sat til 0-0-0, og bør ændres til en personlig valgt kode. Man kan evt vælge sin højde, eller noget man nemt kan huske fremover:

- Sæt kodelåsen til 0-0-0 (eller det den tidligere måtte være blevet ændret til)
- Tryk knappen udad, og fasthold den i denne position
- Indstil herefter kodelåsen til en ny ønsket kombination.
- Slip herefter knappen igen, og den nye kode er nu indstillet.


Beskytter Chill Stealth / Urban / Fusion / Voyage også mod kniv opsprætning?

De fleste Chill rygsække/tasker er udstyret med nogle fiberlag som både isolerer og beskytter mod slag/stød og ikke mindst besværliggør hurtig/nem opsprætning med kniv.

Fiberlagene sidder inde i selve tasken, og selve taskens overflader er udført i vandafvisende tekstil og PU proteinlæder. Skærer/snitter man i tasken vil dette naturligvis påføre skade på tekstilen / læderet osv., men fiberlag designet inde i tasken reducerer markant risikoen for der opnås hurtig/nem adgang til selve indholdet i tasken. 

Chancen for at lomme- & tasketyve forsørger at opsprætte tasker med kniv imens man benytter dem, må generelt anses for lille. Ligeledes vil lomme-/tasketyve typisk allerede fra start gå helt udenom tyverisikret tasker, og i stedet fokusere på nemmere tilgængelige tasker. Dygtige lommetyve går typisk ind via åbninger/lynlåsen, og her vil kodelåsen og skjulte lynlåse/lommer ligeledes besværliggøre dette.


Jeg kan ikke oplade via taskens USB port/kabel?

Der er et naturligt spændingsfald i kabler afhængig af længde samt antal stik/samlinger mv. Da USB ladeporten i tasken reelt er en USB forlængerledning med stik i begge ender, bidrager dette yderligere selv til et større spændingsfald. Mange USB Powerbanks ligger ligeledes på den lave side af 5V og mindre - og volten falder så ofte også ret drastisk i takt med belastning (og slitage). Kombinationerne heraf kan dermed resultere i at volt spændingen for enden af alle kablerne bliver så lav, at den tilsluttet smartphone/enhed dermed ikke vil oplades. Ideelt set bør man altid benytte så korte kabler som muligt og sammen med USB opladere / USB Powerbanks som aktivt regulerer volten indenfor normen (~5.1V-5.2V), da der dermed bedre kompenseres for tabet i kabler/stik.

Nogle Apple iPhone/iPad produkter kan også finde på at skrive 'oplader ikke / ikke kompatibel' o.lign., når der detekteres uorginale ladere og kabler. De lader dog som regel alligevel!

Mange nyere Smartphones som benytter USB-C (USB Type-C) kabler benytter ligeledes producentens egen standard for hurtig opladning. Dette kan typisk ikke fuldt udnyttes af uorginale kabler/ladere/Powerbanks, hvorfor opladning typisk her så vil gå noget langsommere. USB Type-C samt Lightning kabler har ligeledes en micro-chip indbygget som er med til at regulere opladningen. Nogle af disse typer kabler er ikke altid lige kompatible med forlængerkabler.

Såfremt det indbygget USB kabel er defekt og/eller der ønskes et kortere et i tasken (for at reducere spændingsfald i tasker med over 70cm kabler), kan disse udskiftes og købes i løsvægt her: USB Ladekabel til Tasker.

Alternativt kan USB-forlænger kablet i tasken fjernes helt, så udtaget i tasken i stedet kan benyttes til gennemføring af egne ønskede ladekabler. Dette vil typisk også bidrage til de højeste ladehastigheder.


Er Chill Stealth / Urban / Fusion / Voyage taskerne vandafvisende?

Ja, både Chill Stealth, Urban, Fusion og Voyage taskerne er udført i vandafvisende tekstil og/eller PU proteinlæder. Vandet preller simpelthen af taskerne som perler, hvis man skulle spilde på dem.

Ved brug i decideret regnvejr og snevejr, vil vand altid før eller siden finde vej igennem syninger og lynlåse osv. Det anbefales derfor, at benytte et formsyet regnslag til tasken for optimal beskyttelse mod regn og sne.

Taskerne må ikke imprægneres yderligere, da dette kan ødelægge den eksisterende vandafvisning. Af samme årsag må der heller ikke benyttes kemikalier/sæbe til rengøring af tasken - En fugtig klud er normalt nok til selv pletter o.lign.


Er Chill Stealth / Urban / Fusion / Voyage virkelig også termoisoleret?

Ja, hele tasken er syet i flere lag tekstil og indkapslet i vores unikke isolerende fiberskum lag. Dette bidrager ikke blot til en øget beskyttelse mod stød/slag, men også en forbedret indvendig temperering/isolering, så tasken kan holde på varme/kulde i længere tid.

Om sommeren kan det f.eks. anbefales at fryse 1-2 flasker med vand, og putte dem i hoved rummet (og/eller sidelommerne på Chill Stealth), så har man køligt vand ganske længe.

Relaterede varer
Relaterede artikler

Menu

Indstillinger

Create a free account to use wishlists.

Log ind

Opret en konto, for at gemme Favoritter.

Log ind