Chill PowerBank - bærbart USB batteri til alle dine gadgets

Chill PowerBank - bærbart USB batteri til alle dine gadgets

Med en Chill USB PowerBank har du altid strøm på farten!Chill PB-13400 USB PowerBank

Danske Chill Innovation A/S har lanceret en ny serie bærbare USB batterier, en slags reservebatteri eller mobil USB oplader om man vil, i meget spændende designs. Med disse nye mobile USB batterier har du altid rigelig strøm ved hånden, når du mest har brug for det. De oplader ikke kun din iPhone/iPad samt Android og Windows Phone telefoner og tablet computere.

De nye Chill Power Banks kan også genoplade og drive alle andre typer enheder som kan oplades/drives igennem en USB port. Det kunne f.eks. være dit digital kamera, video kamera, GPS, mobile højttalere, spilkonsol som f.eks. Sony PSP, Bluetooth Headset, Chill Mini Keyboard, Chill Bluetooth højtalere osv.

De fleste smartphones og gadgets i dag har kun relativt begrænset batteri kapacitet, så vil du slippe for altid at skulle jagte en stikkontakt eller disponere og planlægge dit strømforbrug minutiøst - så sørg for at have en Chill USB Power Bank med på rejsen, i toget, i flyet, på båden, på stranden, på arbejde, på festival osv. 

 

Billige USB Power Banks har ringe holdbarhed og falsk angivet kapacitet

De smarte USB batterier fra Chill Innovation leveres i flere stilfulde og kompakte designs og med forskellig batteri kapacitet (mAh) til ethvert behov og pengepung.

Det absolut vigtigeste element i en Power Bank er naturligvis battericellerne indeni - og det er også det absolut dyreste element. Det er derfor også på dette område, at producenterne sparer for at kunne sælge billigt.

Det er utroligt nemt for en producent at bruge billige celler, 2. sorterings celler og endda brugte celler - smide dem ind i et lækkert design og så kalde den for 10.000mAh, selvom de reelt kun har f.eks. 4-5000mAh kapacitet - og så ovenikøbet i så dårlig kvalitet, at den blot gradvist degraderes yderligere efter nogle få ganges brug. Det er så nemt at fake rate, så står der ikke en anerkendt producent bag, så bliver den "billige" powerbank hurtigt den dyreste i længden...

 

Chill PB-12000 Dual USB PowerBankUdvalgte A-Grade Li-ion / Li-Polymer Celler

Alle modeller fra danske Chill Innovation A/S er skabt med henblik på lang holdbarhed og for rent faktisk at kunne levere den angivet kapacitet. De er udstyret med håndplukkede A-grade Li-ion / Li-Polymer celler fra førende producenter som Samsung, LG, Sanyo, Panasonic, TPC, BAK og er alle udstyret med avancerede Micro-Chips for maksimal udnyttelse og sikkerhed.

Det betyder samtidigt, at Chill's Power Banks har markedets bedste ydelse vs størrelse/vægt forhold, ganske enkelt fordi der benyttes de nyeste og bedste celle teknologier og micro-chips på markedet. Støder du på andre Power banks med samme eller højere mAh angivelse i fysisk mindre og lettere designs end vores, så bør alarm klokkerne ringe! Størrelse og vægt følger kapaciteten, så en lille smart Power Bank med meget høj kapacitet og lav pris hænger slet ikke sammen.

Udover, at der ikke gåes på kompromis med batteri cellerne, så benyttes der også de bedste IC kredsløb. Det betyder bl.a. at overførselseffektiviteten typisk ligger på over 90% (meget lavt energi / kapacitet spild). Her ligger standard billige Power Banks typisk omkring 60-80%, så en ret stor andel af den samlet usb batteri kapacitet faktisk går tabt under overførslen til den tilsluttet USB gadget (iPhone / iPad osv) der oplades.

Sekundært så sikrer det smarte Power Management System, at kapaciteten rent faktisk forbliver inde i din Chill USB PowerBank, selvom den ikke lige bruges dagligt. I ringere USB batterier siver strømmen gradvist ud af cellerne, og så ender du op med et halvtomt batteri, når du endelig skal bruge den.


Nye danske kompakte mobile USB batterier

Chill PB-9000 USB PowerBank

Alle modeller har min. 1 Ampere (1000mA) Output, hvilket er dobbelt så meget/hurtigt som en alm. USB port på en PC. De større PowerBank modeller har typisk 2x USB udgange, hvor der leveres op til 2.1 Ampere (2100mA) output tiltænkt strømslugende enheder som f.eks. tablet PC'ere (iPad / Samsung Galaxy Tab etc.).

Modellerne leveres inkl. et Micro-USB kabel og understøtter ligeledes dine almindelige lade kabler og USB opladere fra din Smartphone / iPhone og Tablet / iPad osv. Altså behøver du ikke slæbe rundt på et sæt ekstra ladere og kabler på rejsen.

Afhængig af model medfølger der også andet tilbehør som f.eks. en taske for optimal beskyttelse under rejser / transport. Se mere under de enkelte modeller.

Publiceret den 16.03.2016 USB PowerBank / USB Opladere 0 14024

Skriv en KommentarSkriv et svar

Forskel 0

Ingen varer

Skal først fastlægges Levering:
DKK 0,00 Moms:
DKK 0,00 Total:

Til kassen