Find den bedste USB lader i junglen af tilbud

Find den bedste USB lader i junglen af tilbud

Hvad enten du er på jagt efter den bedste eller billigste USB oplader / USB strømforsyning til dine forskellige USB gadgets, så er der nogle vigtige faktorer du skal være opmærksom i dit valg.

Det kan være fristende bare at gå efter den billigste USB oplader du falder for, men den vil ofte ende med at være den dyreste i længden af flere årsager.


Sikkerheden halter

De helt billige USB opladere har sjældent særlige gode sikkerhedsfunktioner eller i bedste fald kun meget ringe beskyttelse. Dette kan have vital betydning, ikke blot for selve opladeren, men også for det udstyr du tilslutter USB strømforsyningen - og ikke mindst dit hjem i værste fald. En kortslutning i selve USB laderen kan medføre, at man både får stød, ødelægger det tilsluttet udstyr, og ligeledes kan der opstå brand.

En vis risiko vil der altid være, når man har med elektricitet at gøre, men USB ladere i den bedre ende har indbygget forskellige sikkerhedsfunktioner til at reducere risiko og skader ved evt. kortslutninger og overbelastning markant. De er ligeledes udført i flammehæmmende materialer.

Sikkerhedsfunktionerne i en god USB lader, har ikke kun til formål at beskytte mod kortslutning og overophedning/brand, men i lige så høj grad for at beskytte alt det tilsluttet udstyr som smartphones, tablets, digital kameraer, GPS, Bluetooth udstyr og alt hvad der ellers benytter USB i dag. Et stabilt output er essentielt for levetiden af batterier/produkter.

Det må generelt frarådes at købe de mange billige USB opladere fra udenlandske handelsplatforme, især udenfor EU. Sikkerhedskravene er større i EU end f.eks. i Asien, så selvom USB opladerne har EU stik og står anført med både CE godkendelse og sikkerhedsfunktioner, så holder det sjældent stik, for det er det der koster!

USB ladere kan kun laves meget billigt, ved at slække gevaldigt på sikkerheden og den reelle output kapacitet.

Tvivlsomt output

De bedste USB opladere optimerer og stabiliserer ligeledes effekten til det tilsluttet USB udstyr, så opladning både sker hurtigere, men også mere stabilt - således slitagen på batterier og elektronik reduceres og levetiden dermed forlænges i det tilsluttet udstyr. Noget de færreste lige tænker på. 

En forudsætning for hurtig og stabil opladning er dermed også en stabil volt spænding, lav ripple samt en tilsvarende høj effekt (Ampere). De helt billige USB lade produkter kan sjældent levere den max effekt de annoncerer med (f.eks. 2.1A output) og svinger ligeledes meget i volten. Kan de i praksis kun levere den halve effekt, f.eks. 1A, så fordobles ladetiden dermed også for alle de produkter som ellers kunne have håndteret det højere input.


Høj effektivitet giver lavere elregning

Gode USB opladere / USB Ladestationer har ligeledes en meget høj energi effektivitet (bør være over 80%, og hvis der ikke annonceres med dette, er den næppe i den høje ende). Jo højere effektivitet, jo mindre spild/tab/forbrug af strøm vil der være under selve konverteringen fra de 230V til de 5V som de forskellige USB gadgets benytter. 

Benytter du USB laderne hver dag, opnår du dermed opnå betydelige besparelser på elregningen, ved at benytte en mere effektiv USB strømforsyning. Da effektiviteten hænger sammen med kostprisen på USB ladere, vil en billig / ringe USB strømforsyning dermed også blive den dyreste i el grundet en lavere effektivitet.

En dårlig effektivitet afspejler sig i et større varmetab, så en tommefingerregel er at mærke hvor varme sine ladere bliver. En meget effektiv lader afgiver ikke synderlig megen varme.


Størrelse, vægt, specifikationer og pris hænger sammen

Det er ret nemt for producenterne at skilte med fine specifikationer og så sælge billigt. I praksis er det svært for almindelig dødelige at vurdere om man reelt også får de specifikationer man betaler for.

Som tommelfingerregel er der en vis sammenhæng mellem den fysiske størrelse/vægt og specifikationer/pris. En fix lille let USB strømforsyning med relativt højt annonceret output hænger ikke sammen.

En anden tommelfingerregel siger, at jo varmere USB strømforsyningen bliver i forhold til output, jo lavere er effektiviteten også. Varmen kan som sådan omsættes til el tab/spild/forbrug som du ikke udnytter effektivt.

Det er ikke ualmindeligt at de fleste standard USB ladere der følger med det forskellige udstyr bliver ret varme under brug. De er ganske enkelt ikke særlig effektive, for det er desværre ikke en vigtig salgsparameter af den dyre Smartphone osv. de medfølger.


Danske Chill Innovation A/S fører kun USB ladere i den bedre ende, og takket være den online distributionsform er priserne meget attraktive. Vi lægger vægt på høj effektivitet, sikkerheds funktionalitet samt kraftigt og stabilt output. Vores Smart-IQ system auto detekterer det tilsluttet udstyr for optimal ladeeffekt, uanset mærke/produkt. Da USB strømforsyninger grundlæggende er relativt billige at producere, er der ganske enkelt ingen grund at springe over hvor gærdet er lavest her.

Publiceret den 03.01.2017 USB PowerBank / USB Opladere 0 1821

Skriv en KommentarSkriv et svar

Forskel 0

Ingen varer

Skal først fastlægges Levering:
DKK 0,00 Moms:
DKK 0,00 Total:

Til kassen